- Birger Langkjær, “Den lyttende tilskuer - perception af lyd og musik i film”, 2000, kapitel 4
Standard-måder at stille spørgsmål til lyd på:
- Refererer lyden til et objekt?
- Svarer lydens rumlige karakteristika til det visuelle rums dimensioner?
- Forekommer lyden før, under eller efter det sete?
Langkær mener det er for snævert; at reallydens primære funktion er en ekspressiv animation af det fiktive univers.
…
Hvordan hører vi? Medier og mentale processer
Filmens ekstremt selekterede lyd i modsætning til hverdagens sammensatte lydbillede. I filmen hører vi, hvad den fortæller os; i hverdagen skifter vi fokus mellem forskellige lyde: Cocktail-party effekten. Filmens selekterede lyd simulerer hverdagsbevidsthedens selektive evner.
Man kan fremhæve noget visuelt med slowmotion uden at det bliver uigenkendeligt; det samme gælder ikke for lyd, hvorfor øget volumen og isolering af lyden bliver løsningen.
…
Hvad hører vi? Lyd som proces
Lyd er en bevægelses-begivenhed. Lyden som processuel og kinetisk i sin karakter. Analysen af lyden springes måske oer, da billeder kan fryses, men da lyden ikke kan. ophører den i det øjeblik billedet står stille. Den eksisterer kun i tid. Ananysen må baseres på repetitioner, bliver ad hoc og parafraserende (modsat samtidig og ostensiv = fremhævende, demonstrativ).
Lyden som objekt består af et anslag, en krop og en udtoning. Lyd som chokeffekt, når der klippes direkte ind i det højeste niveau. Cykliske lyde (vandfald, trafik, vindens susen = aktiviteter) kræver - som regel - ikke opmærksomhed på samme måde som punktuelle lyde (grenen der knækker, et skud, en stemme = begivenheder). Dynamisk lyd = forandring af cykliske lyde.
…
Hvad refererer lyden egentlig til? Lydens objekt
Nogle hævder at lyden i film besvarer to spørgsmål: Hvad? og Hvor? Langkjær går videre ved at beskrive hvad lyden gør for filmen og med tilskueren. Man kan ikke udtømmende analysere lyd ved en visuel forankring - hvorfor så overhovedet have lyd? Vores opfattelse af lyd bestemmes af vores taktile perception (man kunne vel også kalde det forankring i viden om virkeligheden) vi accepterer ikke lyden af metal mod papmache som noget der kan låse nogen inde; ejheller motorvejens susen i en film der forgår i 1800. Lyden fungerer som garant for billedets påstand.
Lakoffs basis-niveauer. Nogle gange skal fuglesang bare betyde en fugl. Der skelnes mellem om lydobjekter opleves som sammensatte (en tæppebanker mod et tæppe) eller simple (et skud). Lyden fortæller også om rumlige forhold og den lyttendes placering.
…
Hvad gør tilskueren med lyden? Ekspressiv tilskrivning
Der nævnes tre måder at lytte på, hvortil Langkjær tilføjer den fjerde:
- at lytte efter lydens årsag
- lytte semantisk; efter sprogligt eller betydningsmæssigt indhold
- lytte reduceret; efter lydens akustiske kvaliteter; lyden-som-lyd
- lytte efter hvad lyden tilføjer af værdi; ekspressiv lytning
…
Konklusion
Filmens lyd aktiverer tilskueren gennem et en ekstremt selekteret udpegning af begivenheder. Lyden har sit eget ekspressive potentiale (eksemplificeret med Toy Story og Terminator 2).
…
…
Nævnte film: Biga Luna: Jamon, Jamon - Atom Egoyan: Exotica - Oliver Stone: JFK - Fellini: 81/2 - Woo: Hard-Boiled - Ridley Scott: The Duellists - Hitchcock: North by Northwest - Sergio Leone: The Good, the Bad and the Ugly - Pixar: Toy Story - Terminator 2: Judgement Day -
…
Digegetisk lyd i film: En del af fortællingens virkelighed eller non-diegetisk: “underlægning” (Wikipedia)
Sympatistruktur. “Sympatistrukturen er den overordnede og filminterne værdimæssige organisering af personrelationer, og vores vurdering vurdering af deres karaktertræk, konkrete handlinger, ønsker og mål.”