- Helle Kannik Haastrup
1. Den neoformalistiske filmanalyse
Filmen fungerer som et et system bestående af et narrativt og et stilistisk system.
Målrettet mod anvendelsen af narration og stil i filmen som særgent medie.
Plot er fortællingen som den vises, mens story er den kronologiske historie som tilskueren kan slutte sig til på baggrund af plottet.
Det at se film er en aktiv perceptionsproces. Filmens plot giver cues, på baggrund af hvilke vi kan drage vores egne slutninger.
…
2. Det narrative system
To hovedkomponenter, hvv den den narrative og den stilistiske dimension. Den narrative struktur formuleres som “en række begivenheder der er forbundet i et årsag-virkningsforhold som udfolder sig i tid og rum”.
Forventnings-schemata. Kan eksistere i forvejen og opstår undervejs i filmne, men det er den konkrete film der afgør hvilke forventningsschemata der aktiveres. Narrative
Fortalt tid (tiden der går i filmen)/ Fortælletid (filmens varighed)
2.1 Filmens udfoldelse af story og plot
Protagonist = hovedkarakter, antagonist = modstander(behøver ikke at være en person)
Alvidende eller begrænset fortællestil: Ved vi mere end skuespillerne, eller ved vi kun hvad hovedpersonen ved? Hænger også sammen med følelsen af suspense eller surprise. Objektiv narration, perceptuel subjektivitet (eks hovedpersonens p.o.v.), mental subjektivitet (indblik i drømme, fantasier etc)
2.2 Begyndelse og slutning
Panoramisk begyndelse, “in medias res”, rammefortælling pay-off på cues, happy ending, åben slutning
2.3 Motivationsbegrebet og forskellen på diegetisk/non-diegetisk
- Kompositionel motivation: eksempelvis visning af gevær på væggen (som senere bruges som mordvåben)
- Transtekstuel motivation: til genren hørende - kamerablikke i musicals f.eks, (brug af Steven Segal f.eks)
- Realistisk motivation: realistisk i forhold til konteksten
- Kunstnerisk motiveret
Den ene motivation udelukker ikke den anden (HKH nævner Marlene Dietrichs kabaretsang).
Diegetisk er et element der hører til i filmens univers. Non-diegetisk er f.eks fortælleredskaber udenfor filmens miljø underlæningsmusik. (tjekkes?)
…
3. Karakter og engagement
To reaktionsmuligheder på “en afrundet person med menneskelige karakteristika”: Empati eller sympati, hvor vi i højere grad er “ind i” personen. Alignment = interesse for person/handlinger. Allegiance = bevidst valg om tilslutning til personen. Hollywood fortællingen er karakterbårne, karakterens udvikling og målrettethed skaber fortællingens fremdrift.
…
4. Narrative strukturer, følelser og filmgenrer
Vi ved at film er film, men engagerer os alligevel. Genrekategorier appellerer til forskellige følelser.
Hvordan kan man grine ad nogen der slår sig? Genreforventning.
…
5. Kunstfilm og multiplotfilm
Problemerne er ofte eksistentielle og kræver andre løsninger end en eksplosion eller et langt kys. Slice-of-life
…
6. Den narrative struktur i Spider-Man
6.1 Titelsekvens
Introducerer farvetemaer (rød/blå for Spider-Man, grøn for Goblin), men er non diegetisk, dvs fører ikke fortællingen videre.
6.2 Story og plot i Spider-Man
Referat, konflikt mellem jobbet som Spider-Man og kærligheden til Mary Jane. Uafsluttet tråd: Peters rolle i onklens død.
6.3 Konflikter og motivation
Eksempel på kompositionel motivation: Scenen i RR udenfor skolen, hvor vi erfarer at Harry er blevet smidt ud af alle andre skoler og derfor går på en skole i Queens - også del af ekspositionen. Narrativt set-up: Mødet mellem Osborn og Peter Parker. Fader-motiv omkring PP, hans onkel og Goblin/Osborn.
Realistisk motivation: Osborns eksperimenter på sig selv.
6.4 Redundans og paralleller
Paralleller mellem Spider-Man og Goblin: Interesse i videnskab, ambition, overnaturlige kræfter, dobbeltidentitet.
…