- Peter Morville
Kap 1
Definition af informationsarkitektur
information som noget imellem data og viden. Det handler om at strukturere, organisere og afmærke (label). Succes kriteriet er findbarhed. Det er en blød videnskab hvor man bruger sin intuition, kreativitet og erfaring. Informationsarkitekter som webbets bibliotekarer.
ovenstående: Innies and outies
Kap 2
At praktisere informationsarkitektur
Brugeres behov og adfærd
“Users in the mist” 
Kap 5
Organisationssystemer
Hvorfor er det så svært at organisere informationer?
- Ords flertydighed.
- Heterogenitet: Indbyrdes forskellige formater.
- Varierende perspektiver: Er du chef, kunde, sælger?
- Intern politik
Eksakte systemer
Alfabetisk, kronologisk, geografisk. Bedst når man ved, hvad man leder efter.
Flertydige systemer
Emneopdelt, funktionel (task) opdeling (køb/sælg/registrer), organiseret efter publikum: Kunder/sælgere/underleverandører, metaforisk (ikke nogen god ide, medmindre man henvender sig til børn der ikke kan læse), hybrider (overfladiske hybrider - eks. e-bay - fungerer, dybdegående hybrider gør ikke (ikke-skalerbart og rodet - medmindre de præsenteres som separate muligheder - eks Stanford)
Organisationsstrukturer
Hierakiet eller taksonomien.
Bredde (hvor mange muligheder er der på et givent niveau). Dybde (hvor mange klik for at nå et dokuent)
Database-modellen udbygges med metadata der kan præsenteres i et ERD (Entity Relationship Diagram).
Hypertext - subjektiv, forvirrende for brugere, bedst som supplement til andre strukturer
Social klassificering (fri tagging, folksonomy). Clay Shirkey:”The advantage of folksonomies isn’t that they’re better than controlled vocabularies, it’s that they’re better than nothing“