Interaktionsdesign og multimedier

Næst-sidste skridt - WAU rapport afleveret


Så blev rapporten afleveret, og som sædvanlig er jeg lidt i tvivl om jeg greb det an på den rigtige måde. I gennemgangen af hjemmesiden, der dels var en beskrivelse, dels evaluering gik jeg frem efter “The Elements…”, og så lavede jeg en samlet evaluering. Det kan godt være at det ikke er guld, men det skulle være tydeligt at der ligger en del arbejde og en masse overvejelser bag både site og rapport.

Nu skal jeg i gang med at forberede mig til eksamen. Jeg var under rapportskrivningen meget i tvivl om, hvordan jeg skulle gøre det, men efter rapporten blev færdig, står der ligesom nogle åbne spørgsmål:

  • Jakob Nielsen og hans definitioner af brugervenlighed
  • Hvordan man costumizer joomla! eller Mambo
  • Opklaringen af mit uløste problem med daimi-server
  • Ordentlige diagrammer over interaktion på hjemmesiden


WAU fremmødedag


Vi fik nogle retningslinjer for det afsluttende eksamensprojekt (som i øvrigt er skubbet ca. to uger til 5. november). Igen, det afgørende er ikke projektet, men evnen til at reflektere over det.

Ellers handlede det om brugertests, og vi afprøvede i grupper hhv. usability guidelines og think-aloud metoden.



To fluer med ét smæk?


Ide til første opgave i IAM: Eksamen i “medier udenfor tid” er et html website på mindst fem sider med tilhørende rapport der beskriver sitets udtryk og virkemidler. Jeg sender straks læreren en mail om, hvorvidt jeg kan bruge Seden Strandby hjemmesiden som objekt! Det ville være fedt for mig at inddrage de æstetiske designovervejelser, der ikke rigtig indgår applikationsudviklingen, i eksamensprojektet. Uanset hvad skal jeg jo igennem dem.



pas på Firefox


Hvis du skriver kommentarer eller rettelser i en editthis wiki, så undgå at gøre det via browseren Firefox. Den understøtter ikke brug af æ, ø og å, så det hele kommer til at se lidt sært ud. Safari og Explorer virker fint.



Færdig


Nu retter jeg ikke mer’ og skriver ikke mere til - opgaven er afleveret.

Åbne hypermediesystemer

Anders havde problemer med at følge linket, så her er et alternativt link:

http://editthis.info/ullas_wau/Main_Page



Ikke helt i mål…


Men nu er den ved at færdig, min wiki om åbne hypermedier.

Det har taget noget længere tid end jeg havde regnet med; jeg havde planlagt at afslutte den fredag, da jeg skal på arbejde her i week-enden.

Men mer’ vil ha’ mer’ - det er nærmest knopskydning. Håber jeg på et eller andet tidspunkt - og gerne før mandag kl. 12 - kan sætte en stopper for min hang til at linke.



En lille ny wiki


Så har jeg oprettet wikien til opgavebesvarelse 2: ullas_wau.

Jeg synes ikke det var så simpelt som jeg havde forestillet mig; blandt andet savner jeg et grafisk overblik for at få en fornemmelse af “hvor” mine filer er.



Wikineser


Jeg har rettet min første Wikipediaartikel, en trelinjers sag der handler om min bydel, Seden Strandby.

Et rødt link til Odense Fjord fortæller, at der ikke er nogen artikel på dét emne, så næste skridt må være at oprette sådan en.

Luftfoto



Tilbage på bænken


Jeg har altid læst meget for min fornøjelses skyld, men i mit daglige arbejde (gennem 12 år) læser jeg stort set ikke, heller ikke manualer; vi har sådan en learning by doing kultur.

Så det er en stor udfordring igen at skulle tilegne sig stof ved på den måde. Da jeg skulle skrive om hypermediesystemerne blev jeg ubehageligt overrasket over, hvor lidt der sad fast. Øjnene var gledet over mange sider og jeg havde haft rigtig god samvittighed, men udbyttet var magert…

Så jeg måtte læse det hele forfra, denne gang med hjælp af de forskrifter Hanson og McNamee giver i deres hæfte om at læse tekniske og videnskabelige skrifter: Med reaktion på det jeg læser; med noter og tanker om hvad der står.



Kick-off seminar


Så blev “Hypertekst og Hypermedier” sparket i gang. Det blev en lang og udbytterig dag. Jeg er tydeligvis helt uvant med at sidde stille og lytte i så lange perioder af gangen, for aldrig har jeg haft så stort udbytte af pauserne - det var praktisk talt genoplivning.